Telt

https://www.supersaas.dk/schedule/gfpilegaarden/Telt

Grundejerforeningen råder over et telt, som foreningens medlemmer kan leje for normalt 3 dage (1 dag til opsætning, 1 dag til festen og 1 dag til aflevering).

Teltet måler 6 x 8 meter – er hvidt – er opbygget i kraftigt rørstel – med flotte “bondehus-vinduer” i begge langsider – og stor port i begge gavle. Der kræves ikke bardunopspænding af teltet, så et friareal på 48 m2 er tilstrækkeligt.

partytelt.jpg

Ønsker man at booke dette telt skal man sende en e-mail til kasserer Gunnar Lohmannn på glohmannprivat@gmail.com med angivelse af ønsket dato.

Der bør beregnes 2-3 timer til opstillingen – og det kræver minimum 3 mand at opstille teltet. Teltet vejer ca. 150 kg og må hverken opstilles eller nedtages af 1 person, da dette ødelægger teltet, stængerne og sikkert også personen!

En reservation af teltet koster kr. 200,- pr. weekend/3-dagesperiode man ønsker at booke teltet.

Dette beløb betales ikke tilbage, uanset medlemmet måtte vælge at aflyse reservationen. Beslutningen om denne ordning blev vedtaget på generalforsamlingen den 29. april 2014.

Beløbet skal indbetales på foreningens konto:
Reg.nr: 2348, Kontonummer: 0726197512
(med tydelig angivelse af teksten “TELT” + “adresse”)